Følg os på Facebook
Vejle Jagthundesportsforening
  • Forsiden
  • Om Vjsf
    • Love
  • Kontaktpersoner
  • Aktiviteter
  • Resultater
  • Links
  • test
LOVE for Vejle Jagthundesportforening 
 
  
§ 1 Navn og  hjemsted

 Foreningens navn er Vejle Jagthundesportsforening. Navnet kan forkortes VJSF.
Hjemstedet er formandens  adresse.

 § 2
Formål


 Foreningens formål er at højne jagthundenes færdigheder og at fremme brug af jagthunde. Dette gøres ved at samle hundeejere og jægere med
  interesse for jagthunde og tilbyde kurser i almindelig grunddressur (lydighedsdressur) og jagtrelateret hundedresssur med størst vægt på
  hundearbejdet efter skuddet. Foreningen vil søge hvert forår at få afholdt en lokal markprøve. Kurserne og prøverne afsluttes normalt med en
  bedømmelsesprøve.

§ 3
  Medlemmer

 For at deltage i klubbens aktiviteter skal man være medlem. Medlemskabet følger kalenderåret og er således gældende fra 1. januar.
Alle hundeejere kan optages, men aktiviteterne er baseret på dressur af jagthunde. Passive medlemmer kan optages. Ved aktiviteter i samarbejde med en anden
  forening kræves kun medlemskab af den ene forening. Bestyrelsen kan udelukke et medlem, men denne kan anke kendelsen  på førstkommende generalforsamling.

§4
  Bestyrelsen


Foreningen ledes af en bestyrelse på 5 medlemmer. Alle valg til  bestyrelse gælder for 2 år. Bestyrelsen afgår skiftevis med 2 personer det ene  år og 3 personer næste år. Bestyrelsen konstituerer sig med fordeling af poster.  Suppleanter vælges for èt år.

Bestyrelsen kan blandt medlemmerne nedsætte ad-hoc-udvalg til bestemte dressuraktiviteter og arbejdsområder. Efter bestyrelsens beslutning kan  disse udvalg og bestyrelsessuppleanter uden stemmeret indkaldes til at deltage i  bestyrelsesmøder.

§ 5
  Generalforsamling


 Foreningens højeste myndighed er generalforsamlingen, der hvert  år afholdes i november måned. Generalforsamlingen skal indkaldes med mindst 14  dages varsel. Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal  skriftligt være formanden i hænde 8 dage før generalforsamlingen. Der kan ikke  stemmes ved fuldmagt.
Ved forlangende skal afstemninger være skriftlige. Sagerne  afgøres ved simpel stemmeflertal. Ved udelukkelse af et medlem kræves dog,  atmindst 2/3 af de afgivne gyldige stemmer er for udelukkelse af medlemmet.  

Generalforsamlingen skal mindst indeholde følgende punkter:
                         
                                                                           
  1.Valg af dirigent
  2.Formandens beretning 
  3.Forelæggelse af regnskabet 
  4.Fastsættelse af medlemskontingent
  5.Valg af bestyrelse og suppleanter 
  6.Valg af revisorer og revisorsuppleant
  7.Indkomne forslag 
  8.Opnåede resultater af medlemmernes hunde 
  9.Eventuelt

Ekstraordinært generalforsamling afholdes, når enten et  flertal i bestyrelsen eller 25% af medlemmerne skriftligt forlanger  dette. Ekstraordinær generalforsamlingen skal afholdes senest 4 uger efter  forlangende og indkaldes efter samme varsel som ordinært generalforsamling.

§ 6 Regnskab og  revision

Foreningens regnskabsår er 1. oktober – 30. september. På generalforsamlingen vælges 2 revisorer og 1 revisorsuppleant. Valgene gælder for  et år.

§ 7
  Hæftelse



Foreningens bestyrelse og medlemmer hæfter ikke personligt for indgåede forpligtelser af Vejle Jagthundesportsforening. Foreningen hæfter kun med sin formue. Ligeledes har bestyrelse og medlemmer ikke krav på nogen del af foreningens aktiver, formue eller udbytte af nogen art.

§ 8
Vedtægtsændring  og opløsning



Nærværende vedtægter kan ændres på ordinær generalforsamling,  hvis:a) vedtægtsændringerne er optaget på generalforsamlingens dagsorden  og ændringsforslagene i forvejen er udsendt til medlemmerneogb) 2/3 af  afgivne gyldige stemmer er for ændringsforslaget. 
Endvidere kan vedtægterne  ændres ved simpel flertal på 2 hinanden følgende generalforsamlinger, hvor den første skal være ordinær generalforsamling.

Vejle Jagthundesportsforening  kan opløses, når 2/3 af fremmødte medlemmer på 2 af hinanden følgende  generalforsamlinger stemmer herfor.


Ved klubbens opløsning skal  der på den sidste generalforsamling træffes bestemmelse om anvendelse af foreningens midler og aktiver. 

Vedtaget på generalforsamlingen den 21. februar 2008  


--------------------------------------------------------------------------------------------------------


Ib Erbo Hansen                               Peter Egebæk                                 Britt  Nielsen  


------------------------------------------------------------------------------------------------    
                            Bo Kjems                                                      Dorit Kring                            
Kaj  Hauge,
dirigent den 21. feb
2008
 

Powered by Create your own unique website with customizable templates.